Bananpandekager

 

De her svampede bananpandekager er både lækre og virkelig nemme at lave, og så er det en af mine favoritter når det kommer til morgenmad. Derudover er de geniale lifesavers til ulvetimen.

De kan nydes som de er eller toppes med friske bær, mandler, frugt, mørk chokolade m.m. Det smager nemlig bare lige lidt bedre med lidt kærlighed på toppen, hvis du spørger mig.

 
 

Opskrift på bananpandekager

1-2 portioner

DU SKAL BRUGE:

50 g (ca. 1 dl) havregryn
2 æg
2 modne bananer
1 tsk. vaniljepulver
lidt fedtstof til stegning fx olivenolie

Top fx med
1 spsk. skyr, neutral
1 håndfuld bær


SÅDAN GØR DU:

Kom havregryn, æg, bananer og vaniljepulver i en blender og blend det hele sammen med høj hastighed, indtil du får en tyktflydende masse.

Steg pandekagerne i klatter af 1-2 spiseskestørrelse på en varm pande med lidt fedtstof. Vend dem når de er helt færdigstegt på den ene side.

Nyd dem sammen med dit yndlings topping.

TIP:

Du kan tilføje spinat eller grønkål, hvis du ønsker at gøre dem grønne og fiberrige. Eller blåbær for en lilla udgave fuld af antioxidanter. Husk at vaske spinatbladene og grønkålen grundigt, da der kan gemme sig meget jord og sand i de krøllede blade.