Lækker og læskende sommerdrik
Hvis du elsker vandmelon lige så højt som mig og Molly, så er du nødt til at prøve denne lækre og iskolde vandmelon slush. Den smager himmelsk og er helt perfekt til en brandvarm sommerdag som i dag.
Til ca. 4 glas skal du bruge en halv vandmelon uden skræl. Skær den i tern og kom dem i en bøtte som kan tåle frost. Frys vandmelon ned til den er (semi) frossen. Blend derefter melonen sammen med saft fra en frisk lime efter smag og en lille hånd fuld isterninger (hvis melonen er stivfrossen, så kan isterningerne undlades). Og Voilá - så har du en lækker og læsende sommerdrik. Enjoy!