MOR/BARN POP-UP

NYT ÅR = NYE SKØNNE TRÆNINGS LOKATIONER i København, hvor du i første omgang har mulighed for at træne med på MOR/BARN POP-UP! Whoop whoop :) Det bliver ren niceness! Jeg glæder mig til at tage dig i hånden og guide dig gennem styrkende og energigivende træning, som tager hensyn til din (nybagte) krop.

Sammen skal vi holde en kæmpe træningsfest, hvor DU er i fokus, og hvor der er plads til baby. Det bliver dit lille pusterum - helt uden forventninger og dårlig samvittighed, hvor du kan lande i kroppen (igen), mærke efter og blive tanket op med rigtig god energi. Vi skal have det sjovt mens vi får pulsen op, styrket kroppen, får sved på panden og et kæmpe smil på læben.

MOR/BARN POP-UP er altså for dig, der gerne vil styrke kroppen efter fødsel og som synes det er sjovt og motiverende at træne sammen med andre seje (nybagte) mødre. Dertil er Mor/Barn Pop-up en enestående mulighed for at få en smagsprøve på de populære Mor/Barn Hold samt forkæle dig selv med en sjov, effektiv og styrkende træning.

ALLE kan være med uanset udgangspunkt, form, erfaring og niveau! Alle øvelser kan modificeres og træningen kan tilpasses dig. Du er meget velkommen på holdene, når du er klar og er kommet godt ovenpå efter fødslen. Jeg anbefaler, at du har været til 8 ugers tjek hos egen læge inden du deltager i træningen. Giv venligst besked inden træningen påbegyndes, hvis du har særlige behov, skader eller komplikationer, som skal tages hensyn til.

HVOR OG HVORNÅR?

Mor/Barn POP-UP ISlands brygge
Hvornår: tirsdag d. 31/1 kl. 12.00-12.50
Hvor: Grønne plæne overfor havnebadet
Pris: 120 kr. pr. person


Mor/Barn POP-UP Frederiksberg
Hvornår: onsdag d. 1/2 kl. 12.00-12.50
Hvor: aksel møllers have
Pris: 120 kr. pr. person



Mor/Barn POP-UP ISlands brygge
Hvornår: tirsdag d. 7/2 kl. 12.00-12.50
Hvor: Grønne plæne overfor havnebadet
Pris: 120 kr. pr. person


Mor/Barn POP-UP Kongens have
Hvornår: onsdag d. 8/2 kl. 12.00-12.50
Hvor: mødested kommer snart
Pris: 120 kr. pr. person


Skriv endelig, hvis du har spørgsmål: traenmedline@gmail.com
Jeg glæder mig rigtig meget til at feste sammen med jer - vi trænes!
Kh Line

Obs: begrænset pladser og det er efter først-til-mølle-princippet. Tilmeldingen er bindende. Når du tilmelder dig, er du indforstået med, at al træning og opholdelse i lokaler, både for dig og din baby, er på eget ansvar.


Det med småt…

* Tilmelding og betaling Mor/Barn Pop-up: Betalingen skal ske inden træningen påbegyndes. Betalingen sker via MobilePay: 302500. Når betalingen er gennemført, er du tilmeldt. Tilmeldingen er bindende, og pengene gives ikke retur, medmindre holdet aflyses. Når du tilmelder dig, er du indforstået med, at al træning, både for dig og din baby, er på eget ansvar. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet. Hvis dit ønskede hold er fyldt, vil jeg kontakte dig for et alternativ. Der er 6-12 deltagere + børn pr. Mor/Barn Pop-up. Efter din tilmelding modtager du mere information vedr. mødested o.l. via mail.

* Ved fravær: Hvis du er forhindret i at deltage til den planlagte træning, er det ikke muligt at få refunderet beløbet eller få erstatningstimer for de træningstimer, du ikke deltager i.

* Mor/Barn Pop-up foregår udendørs i København: Vi træner ude året rundt (næsten) uanset vind og vejr. Hvis træningen en dag ikke kan gennemføres ude fx pga. snestorm eller mere end -9 grader, vil træningen foregå online eller udskydes til en anden dag.

Pris: Se det enkelte hold.